Kan Í gøre dét?

http://www.bt.dk/politik/soevndal-taler-ud-har-aldrig-vaeret-saa-bange-foer

http://ekstrabladet.dk/nationen/julehjaelp/article2171288.ece

Henrik H. skrev:
“Søvndal er 61 år gammel og dermed er der 4 år til pensionsalderen. Pga hans helbred, er han blevet nød til at trække sig som minister og folketingsmedlem efter råd fra lægerne. Lad mig ridse forløbet op, for Villys nærmeste fremtid. I løbet af ugen vil Villy få en indkaldelse til Jobcenter Kolding, som vil indlede en samtale med ham om hans fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet. I den første samtale vil han blive bedt om at udfylde en ressourceprofil, fordi sagsbehandlerens synes, det er meget bedre, at han selv gør det. Han vil blive spurgt om, hvornår han kan kommer tilbage til et ordinært arbejde, og hvordan hans fremtidige arbejdsgiver stiller sig til hans sygdom. På det næste møde vil sagsbehandleren bedømme ham som egnet til arbejdsprøvning, og sagsbehandleren vil overveje at bede Søvndals læge om en udtalelse. Søvndal vil modtage sagsbehandlerens trøstende ord om, at en blodprop jo ikke er noget i dag, og at mange ældre mennesker sagtens kan få et job. På det tredje møde vil de sende Villy til erhvervsevnevurdering hos et privat firma, hvor en tidligere elektriker vil tage sig af Villys genoptræning, herunder hjælpe til med at genopbygge de psykiske ressourcer, fordi elektrikeren har “gode evner med at hjælpe psykisk trængte oven på”, og han har endda et weekendkursus i gestaltterapi. Således passerer 26 uger, og Villy får brev fra Jobcenter om at møde til en samtale om hans fremtid. Villy møder op, og får at vide, at han har gode muligheder for at få et job, og selv om hans arbejdsgiver ( SF ) eventuelt vil have ham tilbage, er det godt for ham at skifte erhverv. Sagsbehandleren henviser til et privat firma, der skal hjælpe Villy med at blive erhvervspraktikant i et større dansk supermarked, hvor han kan prøve kræfter med arbejdet, mens han får kontanthjælp. Hans sygedagpenge ophører nemlig, da hans sygdom ikke er livstruende og med i top 11, hvor de lønsomme sygdomme er. Nu skal Villy søge kontanthjælp, men han afvises, da det viser sig, at han ejer et hus, som han først skal sælge. Huset kan ikke sælges uden stort tab, men det er ikke kommunens problem at Villy er blevet syg og er stoppet på sit job, fordi han har været syg for længe. Villy står nu uden indtægt, og han er ikke rask. Huset sælges med stort tab, og Villy hæfter for gælden, og nu kan han igen søge kontanthjælp, men afvises, fordi han ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og ikke er mødt op på Jobcenter, i al den tid han har været syg… altså siden han mistede sygedagpengene. Villy er ikke gammel nok til at komme på plejehjem, og for rask til at komme på hospital, så Villy bliver hjemløs og sover på en bænk i en park i Kolding, og dør af kulde, underernæring og sygdom. Jeg synes, at Villys fremtid ser rigtig skidt ud, og håber, at beskæftigelsesministeren vil gribe ind, så Villy kan leve videre uden at være tvunget til at give afkald på liv, ære, værdighed og bolig. Se havde Villy været et alm menneske med et alm job, var han røget på kontanthjælp og skulle forsørges af sin kæreste. Men bare rolig den stakkels mand har sin ministerpension og den er ikke lille. Det er kun alm mennesker som skal lide. Sådan er det jo. Det var bare liiige en tanke…”