Jeg har nu set et par forskellige udgaver af kommunernes ‘brev’ og skema.
Vidt forskellige.
På Sjælland er skrivelsen fra Kommunen meget værre, end i Odense.
På Sjælland: Sendt samtidig til begge de voksne på adressen.
Og dateret d. 8. , modtaget d. 12., og frist ”en uge” d. 16.
Og brevene er på 5 sider hver – og forskellige.
Odenses er mere ‘human’ og forsigtig. Bl.a. står der, at ‘man kan trække samtykket til oplysninger tilbage’. Persondataloven.
Det skriver de ikke på Sjælland.
Alle skrivelser indeholder trusler, der kan rejse frygt.
I kommunebrevene står der “partshøring”. Et personlig brev til hver voksen på adressen, som er (mod)parter.
Og det er hvad, det er. Modparter. Men det oplyses ikke i kommunens breve.
Høringen mellem de 2 parter, der er folkeregistreret på samme folkeregisteradresse.
2 modparter. der står, at de skal skrive under sammen på samme formular. Der står ikke, at der skal være mindst 2 vitterlighedsvidner til at attestere et så vigtigt retsdokument!
- Den ugifte, erhvervsaktive, som kommunen agter at påhvile det offentliges forsørgerpligt og den erhversaktives modpart: – den ugifte kontanthjælpsmodtager. Sidstnævnte er på samme hold, som det offentlige, for at få forsørgelse. Sådan formuleres Kommunens brev. Hvis kontanthjælpsmodtageren ikke angiver modparten som forsørger - er det HELT slut med ret til forsørgelse - ! Truslen. Den uimodståelige fristelse til forræderi, offentligheden iværksætter for magtmisbrug mod en anden voksen på adressen.
De 2 voksne på Folkeregisteradressen er modparter i temaet. Lodret modparter. Og kommunen sender brev til sin interessepart på adressen, for at få underskriften på det fælles kup mod den erhvervsaktive modpart på adressen. Uden at sende kopi til den erhvervsaktive om forræderiplanen. ( Odense ) Der bliver først sendt brev til den erhvervsaktive efter, forræderiet fra kontanthjælpsmodtageren er modtaget i Kommunen.
Den erhvervsaktive er genstanden, som skal stå på mål for Mette Fredriksens ‘dummebøder’ mod ugifte erhvervsaktive. Læs: Fordobling af skat på arbejde. Ganske lovstridigt, som jeg ser det.
Kontanthjælpsnyderen har sit på det tørre. Forsørgelsen er sikret. Med det gode eller med det onde.
Den erhvervsaktive er reelt retsløs. Helt uforskyldt. For h*n har jo IKKE giftet sig, hvilket man skal, for at skulle have forsørgelsespligt og -ret af voksen 3. person, – der ikke er det offentlige.!
Har nogen forstået det?
At de 2 voksne på folkeregisteradressen er modparter i den u-lovs ord og ånd uden, at den indtægtshavende og formuehavende part har fået oplyst sine rettigheder til at forsvare sig selv og sin ejendom i videste forstand og velfærd imod – modparten, som Mette Fredriksen pludselig har gjort til sin meddelagtige blodsuger, vampyr mod den ugifte erhvervsaktive? Og modtagelse af penge eller andre værdier er skattepligtigt for modtageren, og brug af andres værdier, som f.eks. bolig, bil, telefon, madordning, etc uden at betale for dets værdi, er skattepligtigt.
Har I fattet, hvad der foregår?
Hej Jenni.
Vil bare høre om du ved hvilke retningslinjer kommunernes skal følge i forbindelse med den nye gensidige forsørgelsespligt. Der er på disse sider jo fremkommet mange versioner af breve, som er blevet tilsendt fra kommunerne. Det virker som om de bare har fundet deres egne måder at håndhæve loven.
Jeg har klaget til kommunen over deres sagsbehandling i egen sag om gensidig forsørgelsespligt. Det ville være rart at kunne henvise til noget lovstof eller retningslinjer de skal følge. Har selv tjekket og er kun kommet frem til :
” I de tilfælde hvor en person, der modtager kontanthjælp eller søger om det, ikke har angivet sig som samlevende, men hvor kommunen kan se, at der bor en anden på samme adresse, og begge parter opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt, kan kommunen igangsætte en nærmere undersøgelse af forholdene.
Derefter træffer kommunen afgørelse ud fra en konkret, individuel vurdering og henvender sig herefter til begge parter. Hvis kommunen træffer afgørelse om samliv og dermed gensidig forsørgelsespligt, skal der være en begrundelse for det og en klagevejledning.” (fra Beskæftigelsesministeriet)
Men det er jo meget løst formuleret og kan let tydes, som man vil.
På forhånd tak. Venlig hilsen Ingelise
Ingelise har sendt mail til sag@justitia.cat, hvor jeg svarer hende.