Ret skal være ret, Sindal

En forkert dom, der skal omstødes. Trafikanter kan ikke lade den dom blive stående:

http://blogs.bt.dk/leder/2013/10/25/bilen-er-en-draebermaskine/

Hun kørte over i hans vejbane, ud foran ham, da han når til T-krydset. Vejbanen er kun et par meter bred. Han var simpelthen helt henne ved hende, da hun pludselig svinger lige ud foran ham i hans vejbane. Han har ikke en chance.

Hans bil er ikke ret skadet. Hendes lejebil var af pap og ender lige på den anden side af den smalle vej.

Hun er kørt ud i en anden trafikants vognbane, hvor hun ikke må køre ud, før HUN sikrer sig, at der ikke er nogen og ikke kommer nogen. Hun siger selv, at hun ikke så ham. Alle andre så både ham og hende.

BT-Live fra Retten:

Et nyt vidne føres nu ind. Det er en kvinde, som på ulykkesdagen kører ad Lendumvej på vej mod Sindal. Hun og hendes mand kører i deres autocamper umiddelbart bagved Citroën Berlingo’en.

Vidnet forklarer, at Citroën’en pludselig svinger mod venstre mod Bredmosevej, og der lyder et brag.

- Jeg vil tro, vi kører 60-65 kilometer i timen. Ikke hurtigere. Jeg kan ikke sige, om Citroën blinkede, da hun skulle svinge til venstre.

- Lige da det sker, siger min mand og jeg til hinanden: Åh gud, hun svinger lige ud foran…

Vidnet kan ikke give noget bud på, hvor hurtigt Lasse Burholts Mitsubishi Grandis kører.

- Jeg er ikke god til at bedømme, hvor hurtigt en bil kører, men den kører stærkt, siger hun.

Det fremgår, at det er vidnet, som ringer 112 til alarmcentralen og anmelder ulykken

Vidnet forklarer, at hun kort efter ulykken tog omkring Lasse Burholt, som var meget rystet.

- Jeg siger til ham: Hun kørte lige ud foran dig. Og han siger: Ja, det gjorde hun. Jeg kørte også for stærkt.

Vidnet beskriver med bævende stemme, at hendes mand tog babyen ud af den ulykkesramte Citroën Berlingo, efter hun havde ringet 112 og slået alarm.

Nu er det forsvareren, der stiller spørgsmål.

Han beder det kvindelige vidne om at beskrive, hvad hun fokuserede på, da de holdt bag Citroën’en umiddelbart før ulykken.

- Vi sidder og snakker om, at det er første gang, vi ser sådan en Citroën med sæder bagi. Vi kan se børnene derinde i bilen, siger hun.

Afhøringen af dette vidne er nu forbi. Anklageren går ud og henter næste vidne ind i retssalen.

Vidnet er det forrige vidnes mand, som kørte ægteparrets autocamper lige bag familien O’Sheas Citroën Berlingo.

Han beskriver de skæbnesvangre sekunder, da dødsulykken skete.

- Min kone og jeg sad og snakkede. Og pludselig drejer Berlingo’en til venstre. Jeg råber: For pokker – hun drejer!

Vidnet beskriver, at Maria O’Shea umiddelbart efter ulykken løb ud og råbte: Jeg så mig godt for, jeg så mig godt for!

Det fremgår, at efter at vidnet tog den lille fire måneder gamle baby, Torben, ud af ulykkesbilen, rakte han barnet til den lille drengs mor.

- Hun tog ham, og hun fik lov til at amme ham, siger den ældre mand.

- Efter hun sagde: Jeg så mig godt for! Jeg så mig godt for!, spørger hun: Hvor er mine børn?, lyder det fra vidnet, mens det er som om, der er tilbageholdte åndedrag blandt de mange på tilhørerpladserne bagest i retssalen.

Vidnet beskriver videre, at det ikke er hans opfattelse, at Citroën Berlingo’en holdt stille, før den svingede til venstre fra Lendumvej og ind mod Bredmosevej. ( citat fra retten)

—————–

Hun er 100 % skyldig. Det kan der ikke være 2 syn på vigepligtsregler og opmærksomhed i trafikken om. Hun har OBJEKTIVT DOKUMENTERET forbrudt sig imod begge dele – som er dødssynder i færdsel.

Han har kørt i sin egen vognbane – ligeud – i en hastighed, der ligger hen i det skønsmæssige, med diverse usikkerhedsmarginer. Han var opmærksom.

Hun er vant til venstrekørsel og kører i en lejet bil med 4 unger og hører radio og synger – ifølge hende selv- , og er så uopmærksom, at hun : ser ingenting. Andre så! Hun trodser sin vigepligt og kører til venstre på tværs i den modsatte vognbane.

Politiet lod være med, at tiltale hende, med begrundelsen, at hun havde jo mistet 3 børn. Sådan kan man ikke begrunde skyldsspørgsmål i en retsstat, så man dømmer en anden. Rette smed for bager.

Hun vil have 1.1 mio kr for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste.?

Det er en om’er. Og det er en vigtig ommer, for ellers mister vi vores sikkerhed i trafikken og i politiet og i Retten og i forsikringsselskaberne.

Al trafiksikkerhed afhænger af:
Hvem havde forkørselsret, hvem havde vigepligt.
Det er alfa og omega i færdsel og skyldsspørgsmål i trafikken!

Og det skal Retten dømme.

 

 

 

15 kommentarer til Ret skal være ret, Sindal

  1. Jenni Christensen skriver:

    Dommen skal ankes. Det er meget principielt, at den ankes, så kompetente dommere kan dømme sagligt efter juraen. Alætså juraen! Lov og ret. Ikke sidde og lade sig manipulere og græde som domsmanden i byretten.

    Vi kan ikke acceptere, at en forkert dom giver en forkert opfattelse til nogle personager.
    http://www.bt.dk/krimi/ulykkesbilist-overdaenges-med-trusler-efter-tre-boerns-doed
    Tænk, hvis I eller jeres børn skal møde dem i trafikken!

  2. Jakob skriver:

    Lasse Burholdt udtaler:
    “Jeg står ved mit ansvar: At jeg kørte for stærkt, og at jeg er skyld i det tragiske udfald” (http://www.bt.dk/krimi/ulykkesbilist-overdaenges-med-trusler-efter-tre-boerns-doed) Denne udtalelser står jo i grel modsætning til dine vedvarende postulater om såvel hans kørsel som udfaldet af sammenstødet. Det må vel reelt indebære, at Lasse B efter din opfattelse har afgivet falsk forklaring for retten ved dels at påstå at have kørt hurtigere end han reelt gjorde og dels at tage ansvar for noget, som efter din opfattelse ikke var hans ansvar. Det er jo en alvorlig sag at afgive falsk forklaring for retten, så det mener jeg, du bør indbringe for politiet.

    Har du overvejet at tage kontakt til Lasse og spørge, hvorfor han bliver ved med at sige, at han kørte for stærkt, når det nu er din opfattelse, at dette ikke er rigtigt?

    Ser virkelig frem til din næste gode (søgte) forklaring…

    • Jenni Christensen skriver:

      Jakob.
      Lasse Burholt har været for villig til at påtage sig ansvar, han ikke reelt har. Og at føle for modparten.
      Hun er desværre helt modsat.

      Han er ikke vejledt godt nok af sin forsvarsadvokat.

      F.eks kan tiltalte ikke blive udvist fra retssalen, når moderen skal vidne. Hun er jo ikke blevet voldtaget eller på anden måde kan føle frygt for ham, så hun ikke tør besvare spørgsmålene, hvis han er tilstede.
      Hun har bestemt heller ikke ret til, at holde tale i retten.
      Vidner må kun svare på spørgsmål. Og KUN svare på, hvad der bliver spurgt om.

      Det er tiltalte, der har ret til at sige sine egne endelige bemærkninger, som det sidste, der siges i retssagen, når den går til doms.

      Det undrer mig også, at der nævnes en bistandsadvokat for hende. Hvordan fik hun det? Hun er ikke voldtaget eller voldeligt overfaldet af ham.

      Burholts forsvarsadvokat har ikke gjort sit arbejde.

      Kan det mon være fordi, han er lokal fra Frederikshavn og der blandt nogle nærmest er en lynchstemning? Har han ofret Burholt?

      Den del af dommen, der påstår dom for skyld for uagtsomt manddrab, skal helt klart ankes.
      Og anken skal føres af en mere kompetent advokat.

      Vi kan ikke som medtrafikanter lade den dom blive stående som presedens.

    • Jenni Christensen skriver:

      Sikke noget sludder, Jakob.
      Han indrømmer hele vejen igennem, at han kørte for stærkt, og at UDFALDET, altså kvæstelserne, var fartens skyld **, men han siger helt klart, at ulykken skete, er hendes skyld , og det har han fuldstændig ret i. Hun kørte lige ud foran ham, da hun havde ubetinget vigepligt. Det er den handling, der er skyld i at der kan ske uheld.
      Og overtrædelse af ubetinget vigepligt er færdelsreglernes værste – ja – dødssynd. Og hun synes selv, at hun er uskyldsren. Hun tager fuldstændig fejl og det er jo rystende. Hun er en farlig modtrafikant. Den farligste slags. Hun har ikke engang lært noget.

      ** udfaldet af sammenstødet, var givetvis blevet meget mildere, måske havde de alle været uskadte, hvis Sheas lånebil var en VW eller Volvo. Berlingoen var en ‘papbil’.

  3. Jakob skriver:

    Kan se du slettede tidligere indlæg, så jeg prøver igen:

    I betragtning af dit syn på sagen, hvordan forholder du dig så til, at Lasse Burholdt selv udtaler: “jeg har sagt igen og igen: Jeg står ved mit ansvar: At jeg kørte for stærkt, og at jeg er skyld i det tragiske udfald.” ?

    • Jakob skriver:

      nå, vist min pc der spillede et puds, da tidligere indlæg ej slettet

    • Michael skriver:

      Du dømmer manden på at HAN tager det ansvar HAN føler HAN har . Alt imes du total negligerer det ansvar HUN BURDE påtage sig .
      Nogle mener uanset hændelse at det altid er andres skyld , denne type er hun !!
      En benægter af egen fejl .
      Kan overhovedet ikke fatte udfaldet , HVORFOR kaldte de vidnerne ind , når dommen overhovedet ikke afspejler deres forklaring ?!
      Farten dræber først EFTER en begået fejl (her hendes)
      Men sørgeligt at fordi hun kører sine egne børn i døden , at folk bliver SÅ sentimentale , at de både tilsidesætter , færdselsregler og vidneforklaringer .
      Og hvordan var det nu , havde hun supersyn , eller ret nedsat syn ?? “jeg så mig godt for” ……..Vidste hun allerede her , at HUN havde dummet sig ….EN SYG DOM !!

      • Jenni Christensen skriver:

        Michael. Det kan ikke være mig, du skriver til, at jeg dømmer manden*.
        Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse af sagen. Jeg mener, at det helt og holdent er hendes skyld.
        Jeg klandrer ham for, at han har påtaget den skyld, han har påtaget sig. Hun kørte lige ud foran ham, da han var helt henne ved krydset. I den papbil, hun kørte, havde km fra eller km til ikke gjort nogen forskel på resultatet. Hun kørte lige ud foran ham, i en Volvo var der ikke sket passagerne noget.
        Jeg har korresponderet meget med ham og har opfordret ham meget til, at skulle anke dommen, da den jo giver et fordrejet indtryk af skyldsspørgsmålet og dermed medfører uretfærdige domme mod andre efterfølgende, hvilket jeg også har set eksempler på.

      • Jenni Christensen skriver:

        Hej Michael. Du har nok ikke helt forstået mig.

        “Lagt på 02.11.2013 kl. 9:52 | Som svar på Jakob.

        Jakob.
        Lasse Burholt har været for villig til at påtage sig ansvar, han ikke reelt har. Og at føle for modparten.
        Hun er desværre helt modsat.

        Han er ikke vejledt godt nok af sin forsvarsadvokat. “

  4. Jenni Christensen skriver:

    Jakob, jeg har ikke slettet noget.
    Min side er helt ny og min mailboks har sendt din kommentar i uønsket post. Jeg så det for 10 minutter siden. Helt tilfældigt. Beklager, at jeg er i indkøringsfasen.

    Jeg har taget kontakt med Lasse Burholt i aften.
    Med hans tilladelse paster jeg hans facebook kommentar 25.oktober 2013.

  5. Jenni Christensen skriver:

    Jeg modtog den i aften ca kl otte.
    ——————————————————————–
    Fra min FACEBOOK:
    Lasse Burholt delte et link.
    25. oktober · Redigeret

    Fakta blev fremlagt i retten Torsdag – det var faktisk fantastisk befriende at få alle sider af den 16. Juli belyst – især de ting, som satte tingene på plads ift. min rolle – men bestemt også O’Sheas rolle i ulykken.

    Tror nok, at alle der kender mig vil sige, at jeg er en tålmodig fyr – en fyr der sådan tager tingene oppefra og ned – en mand der ikke lader sig gå på af ret mange ting – en mand der siger “nå ja – videre i teksten” og er lidt mere “large” overfor andre end gennemsnittet. Men lige netop de samme egenskaber har været en smule presset af refleksioner fra forløbet i retten…

    Jeg sidder i retten med udsigt til en lang række familiemedlemmer til O’Shea – der er ikke sparet på øjne der stirrede på mig. Konstant i 5 timer. Mine 4 officielle “supporters” i retssalen, der talte et nært og fantastisk vennepar, en veninde samt mine kone, Mona, sad så langt til venstre i salen, at jeg måtte dreje mig ganske meget, for at få deres øjenkontakt – på bagerste række bag en større forsamling fra pressen.

    Et pressekorps jeg efter mere end 3 måneder i vælten nærmest er blevet på fornavn med. Det virkede sikkert lidt absurd på O’Shea familien når de i retsbygningen kunne se mig stå og joke med Ekstra Bladets udsendte om “ham” fra BT – men de er også bare mennesker når vi taler udenfor referat.

    Min personlige sparringspartner udi håndtering af hele scenariet i retten – både med pressen, deres konstante live-opdatering – og øvrig tilgang til hele dagen (som gjorde det hele meget lettere at fordøje – så stor tak til dig, du ved hvem du er) havde glemt en væsentlig detalje: “Dit følge skal komme i meget, meget god tid og de skal sidde så langt til højre som muligt – så kan du nemlig have øjenkontakt med kendte øjne – uden du behøver dreje at hovedet af led”.

    O’Shea følget havde placeret sig helt til højre (side af salen) i forhold til mig. Godt psykologisk træk. Godt tænkt.

    Tiden gik med vidneudsagn på 3 vidner fra ulykkesstedet – politibetjenten der stod for efterforskningen samt bilinspektøren. Jeg får en melding om en begæring, der går på, at O’Shea familien ikke ønsker mig i retslokalet når moren, Maria O’Shea afgiver forklaring.

    Min advokat synes vi skal efterkomme den begæring – det gav mening da vi talte om det. Det giver ikke mening bagefter. Jeg fortryder jeg hoppede på den manøvre fra familiens side.

    Fra et “lyttelokale” er jeg vidne til noget der mindede om en farce. Det kan måske lyde groft – men jeg kan ikke komme på et andet ord der beskriver forløbet.

    Jeg har siddet med rigtig mange O’Shea supporters øjne rettet mod mig i flere timer – især tre af dem stirrer ondt på mig. Konstant. Det mindede om en nedstirringskonkurrence. Så skal O’Shea afgive forklaring – og jeg må forlade retslokalet inden moren og faren kommer ind.

    Hun afgiver en kort forklaring – flankeret af meget få, men dog væsentlige spørgsmål fra anklageren: Hun så mig ikke. Hun drejede bare. Hun overholdt ikke sin vigepligt. Det stemte overens med de to vidner tidligere på dagen: Hun så dig ikke. Vi så dig. Hun drejede. Hun overholdt ikke sin vigepligt.

    Vidneforklaringen og min manglende tilstedeværelse i retslokalet kan jeg på dette tidspunkt forholde mig til. Faktisk rart at være i et rum hvor jeg kan gå rundt mens jeg lytter.

    Men så er der “Showdown in Little Tokyo”: O’Sheas bistandsadvokat, Dyrberg, meddeler, at moren har en erklæring, som hun gerne vil læse op. Det må man gerne i retten.

    Jeg bliver nødt til indrømme blankt: her hopper kæden af for mig – vi er i retten for at behandle fakta; domsmændene skal frem til en strafudmåling baseret på den gældende lovgivning og fakta.

    Erklæringen har et formål: at påvirke domsmændene. Erklæringen er meget lang.

    Hvor relevant er det eks., at mormoren døde for flere år siden – hvor relevant for min dom er det, at O’Shea har skrevet et 11 siders langt brev til hendes afdøde mor, hvor hun fortæller om alt det hun havde ønsket for mormorens børnebørn?

    Det har ingen relevans. Retten skal behandle fakta. Ikke følelser. Det hændte er ganske, ganske forfærdeligt. Kan du forestille dig at miste 3 børn i en tragisk ulykke? Jeg kan ikke. Kan ikke begribe hvilket mareridt det må være. Jeg har selv tre børn – hvordan ville jeg reagere? Ved det ikke. Ville jeg skrive et brev til min afdøde mor (sådan en har jeg nemlig også) – det ville jeg måske. Sikkert. Aner det ikke.

    Men det har ingen relevans for afdækning af fakta. Det har ingen relevans for dommen. Faktisk ville dommen ikke være anderledes hvis det var en bus med 12 skoleelever. Lovgivningen tager ikke hensyn til antallet af døde – men forseelsen.

    Det virker til gengæld på alle tilhørere i salen. Næsten alle. Det virkede ikke på alle journalisterne. Det virkede ikke på mit supportteam. Flere af journalisterne og mit følge havde gennemskuet det iscenesatte show… (uden min tilstedeværelse – for sæt nu jeg havde siddet og vrælet med inde i retssalen – så ville det ligesom ikke have helt samme effekt).

    Det virker på især på den ene domsmand. En stor voksen mand. Han græder. Meget. Den anden domsmand, en kvinde lod sig også påvirke. Den rigtige dommer i midten var ikke påvirket – han er professionel. Min advokat må minde den Høje Ret om at forholde sig til fakta – ikke til følelser.

    O’Shea fortæller også at begrundelsen for at opholde sig i Spanien skyldes, at hun følte sig forfulgt i pressen. Den lader vi lige stå lidt. Bare lidt. Bare et lille bitte øjeblik.

    Erstatningskravet mod mig hører slet ikke hjemme i forbindelse med retssagen. Dommeren afviser kravet – det skal køres som civilt søgsmål.

    Jeg blev præsenteret for et krav først på ugen på samlet knap 1,8 millioner – heraf er godt 1,1 million tabt arbejdsfortjeneste siden 16. Juli. Men i retten nåede Dyrberg at snakke om kravet – ved ikke hvorfor hun havde udeladt det separate krav fra faren – men, derfor er det beløb pressen fik med derfra “kun” på 1,2 millioner (heraf mere end 800.000 i tabt arbejdsfortjeneste).

    Dommen afsiges. Vi kan tage hjem. Men inden vi kan det må vi finde en anden udgang – det synes retsbetjenten ihvertfald. Ved hovedindgangen stod hele O’Shea familien med en lang række store plakater med de afdøde børn – alle kameraer var klar – var det meningen jeg skulle have passeret dem og så klik, klik, klik?

    O’Shea stiller sig op – og kommer med endnu en erklæring – hun vil opfordre danske forældre til at overholde fartgrænserne og putte mobilen i baglommen…. Det er da en rigtig god ide. Det bør vi. Til enhver tid. Men…. bør vi ikke også være langt mere opmærksomme i trafikken – være opmærksomme på andre bilister? Det meldte erklæringen intet om…

    Men…

    Jeg vil gerne understrege, at når uheldet sker, så er fart bare ikke nogen særlig god medspiller – jeg kørte for stærkt den dag – det var dumt lige der – det var tåbeligt – det er ulovligt. Det vedkender jeg – står ved mit ansvar. Der er faldet dom. Tager min straf for det. Må så samtidig leve med nogle ekstremt tragiske følger af min fart. For altid. O’Shea må også for altid leve med at hun drejede du foran mig. Uden at være opmærksom nok.

    Det fremgik helt klart af bevisførelsen, at jeg ikke havde sendt SMS eller talt i mobil på ulykkestidspunktet (som rent faktisk skyldes netop den strækning: det duer ikke at hænge med hovedet i mobilen lige der), men det betyder ikke at SMS og mobilsamtaler dermed er blåstemplet i min bog – det betyder snarere at jeg fremover vil bestræbe mig på, at ændre en “almindelig udbredt adfærd”.

    Henviser iøvrigt til artiklen fra [Et Cetera] der fortæller hvad der rent faktisk skete før, under og efter ulykken: http://www.1cetera.dk/lasseburholt

    For et andet nuanceret input fra retssagen:

    http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/folkets-dom-var-givet-i-sagen-om-lasse-burholt/

  6. Jenni Christensen skriver:

    Et chock for den 23 årige. Gik fodgængerne ved siden af hinanden?
    http://www.bt.dk/danmark/trafikoffer-var-alenefar-til-to-teenage-drenge
    Mine tanker til alle implicerede.

    Lasse Burholt skulle have anket dommen i Sindal-ulykken. For retfærdigheden og trafiksikkerheden.
    Hvordan går det med politiets sigtelse imod ulykkens skyldige, kvinden, der trodsede sin vigepligt?

  7. Malene skriver:

    Du kan simpelthen ikke være alvorlig…. Det her er da det dummeste jeg har hørt i hele den her sag. Du har vist næppe nogen forudsætninger for at give råd og vejledning i forhold til noget som helst… Du tror at du har sat dig ind i tingene, men det har du tydeligvis ikke! DET er en om’er….

    • Jenni Christensen skriver:

      Malene, det var et ubehageligt indlæg fra dig. Og usagligt. Hvorfor mon?
      Jeg har sat mig ind i sagen fra 1. dag og fulgt meget nøje med i detaljerne og har søgt dybdegående viden. Jeg så også hele live-dækningen af retssagen.
      Der er næppe nogen, der har sat sig mere ind i den, end jeg. Kan du sige det samme om dig selv, til at vurdere min kompetence?
      Jeg har også dommen. Retten har sendt den til mig.

      - Og du har øjensynligt ikke forstået konsekvenserne for vi andres trafiksikkerhed og retssikkerhed efter den dom. Han burde helt klart have anket den.

      Maria O’shea var stadig sigtet i November. Politiet er altså enig med mig.

Skriv et svar til Jenni Christensen Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

     

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>